Forsiden                                             Formål og vedtægter

 

§ 1. Nibe Museum, omfatter Museet samt Lokalhistorisk Arkiv, der indsamler materiale og genstande af historisk betydning. Det har til huse i det gamle Tinghus på Nibe Torv.

§ 2. Nibe Museum skal ved indsamling, registrering, betryggende bevaring og formidling af såvel museumsgenstande som arkivalier indenfor sit virkeområde arbejde for sikring af dansk kulturarv og belyse tilstande og forandringer indenfor byens og egnens historie. Museets udstillinger og arkivet skal være tilgængelige for offentligheden. Åbningstider fastsættes efter behov.

§ 3.Der afholdes hvert år generalforsamling med Lokalhistorisk Forening og Museet. Administration og drift varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer valgt på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling for en 2-årig periode.  Generalforsamlingen vælger desuden en 1. og en 2. suppleant til museets bestyrelse. Vælges kan kun, medlemmer af Lokalhistorisk forening. Udvalget konstituerer sig selv og kan antage en daglig, ansvarlig leder. Udvalget kan nedsætte selvstændige arbejdsgrupper med selvstændigt ansvar for løsning af specifikke opgaver.

§ 4. Museumsbestyrelsen varetager museets tarv udadtil og indadtil. Museet forpligtes økonomisk ved et flertal af udvalgets medlemmer. Bestyrelsen er ansvarlig for museets samlinger og inventar, herunder, at det indsamlede materiale stilles til rådighed for offentligheden efter SLA's regler for tilgængelighed. Bestyrelsen træffer nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af samlingerne mod brand, tyveri og hærværk. overdragelser og væsentlige ændringer af samlinger og inventar kan kun ske efter aftale med Aalborg kommunes Børne- og Kulturudvalg. idet det indsamlede materiale betragtes som offentlig eje. Museet og Lokalhistorisk Arkiv er medlem af SLA samt af LANA. Museets bestyrelse kan beslutte medlemsskab af andre relevante institutioner eller foreninger.

§ 5. Museumsbestyrelsen er ansvarlig for museets indtægter og udgifter. Museet bevilges hvert år et tilskud fra Aalborg kommune. Der kan opkræves entre for besøg på museet. Museets regnskab, der følger kalenderåret, skal føres i overensstemmelse med god regnskabsskik. Efter afslutning revideres regnskabet af den på generalforsamlingen udpegede revisor. Regnskabet tilstilles Aalborg kommune.

§ 6. På Lokalhistorisk Forenings generalforsamling, der afholdes i årets første kvartal aflægges  beretning og fremlægger regnskab for det forløbne år. Generalforsamlingen gennemføres i øvrigt i henhold til vedtægterne for Lokalhistorisk Forening.

§ 7. Til ændring af nærværende vedtægter kræves vedtagelse på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer. Nærværende vedtægter såvel som evt. senere ændringer skal forelægges Aalborg kommunes Børne- og kulturudvalg til godkendelse.

§ 8. Såfremt man på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling konstaterer, at aftalen om administration og drift af Nibe Museum, jf § 3, ikke kan videreføres, tager Aalborg kommunes Børne- og Kulturudvalg i samråd med Museumsudvalget og LANA stilling til, hvordan samlinger og inventar evt. kan opbevares, overdrages og fordeles til andet lokalhistorisk arbejde indenfor den gamle Nibe kommune.

Vedtaget på Lokalhistorisk Forenings generalforsamling den 4. november 2003.